Taeyang

Taeyang klubmærke – Taeyang betyder Stor sol

Tayang Bramming Taekwondo Klub blev startet i 2019.
Initiativtagerne til klubben er Christina og Tony, som er startet sammen med 4 venner Lone Sonneby, Sigfred Stolberg Grøn, Brian Hundebøl og Niels Peter Nielsen, som med Tony som formand danner bestyrelsen.

Klubben træner på et fælles Børne-/Voksenhold på Bakkevejens Skole hver tirsdag og torsdag fra kl. 18.00 – 19.30.
Alle er velkomne til at møde op og prøve at træne Taekwondo.
Det er ganske gratis at prøve,  og det kræver ingen forudsætninger, der er plads til alle fra 10 år og op. Børn og voksne træner sammen på et hold.

Herudover trænes Taekwondo Teknik hver lørdag fra kl. 10:00 – 12:00, alle er velkomne til disse træninger også udøvere fra andre Taekwondo klubber.

De faste instruktører er Christina som er gradueret sort bælte 4. Dan og Tony som er gradueret sort bælte 5. Dan.
Begge har en meget stor erfaring indenfor Taekwondo sporten, senest fra Ribe Taekwondo Klub hvor de har været aktive både som instruktører, såvel som henholdsvis kasserer og formand i mange år.
Tony opnåede i øvrigt som den første i Bramming sort bælte helt tilbage i 1979.

Herudover underviser Sabum Nim Niels Peter Nielsen jævnligt i klubben. 
Niels Peter er gradueret sort bælte 8. Dan og har trænet Taekwondo siden 1975, Niels Peter er også tilknyttet foreningen Sim Uu Taekwondo som Danfortræner.
Niels Peter og Tony startede sammen til Taekwondo i 1975 i Varde Taekwondo Klub.

Bramming Taekwondo Klub hedder også ”Taeyang” som er Koreansk og betyder stor sol. Solen er symbolet på livet, lyset og kraften der altid giver, uden selv at reduceres.

I den nye Bramming Taekwondo Klub står vi inde for disse værdier: 
Positivitet, glæde, begejstring, empati og rummelighed.

Bramming Taekwondo Klub er medlem af Sim Uu Taekwondo.

Sim Uu Taekwondo er en interesseforening, som er knyttet til tidligere landstræner Sabumnim Ko Tae Jeong 9 Dan. 
Foreningen afholder instruktørkurser, stævner, lejre, dangradueringer, samlinger, teknisk udvikling og en lang række andre arrangementer.

Se mere om Tayang Bramming Taekwondo Klub:
Brammingtaekwondo.dk
Facebook

Fællesfoto fra første Taekwondo Teknik træning, hvor der var deltagere fra Bramming, Esbjerg og Ribe
Fællesfoto fra første Taekwondo Teknik træning, hvor der var deltagere fra Bramming, Esbjerg og Ribe